Aminus

onsdag, august 16, 2006

En fordel ved udbygget forpart

En sød veninde gjorde mig opmærksom på vedlagte artikel. Jeg føler mig naturligvis langt bedre tilpas, nu jeg ved, at jeg har fået en delvis, lettere skudsikker vest indbygget. Måske det kan være et argument, som jantelovstilhængere vil have lettere ved at acceptere.....:



Silikonebryster redder kvinde fra Hizbollah


En israelsk kvinde undgik at blive dræbt af en Hizbollah-raket: Hendes brystimplantat stoppede dødelig splint fra raketnedslaget.


En 24-årig israelsk kvinde var centimeter fra den visse død, da silikoneimplantaterne i hendes bryster reddede hendes liv.

Silikonen forhindrede en stålsplint fra en raket, affyret af den libanesiske Hizbollah-milits, i at bore sig ind i hendes hjerte.

»Hun blev reddet fra at dø«, siger talsmanden fra det nordisraelske Nahariya Hospital ifølge Reuters.

Fik nye implantater
Nahariya-lægen, Jacky Govrin, siger, at han aldrig har hørt om et lignende tilfælde, men at der ikke er nogen tvivl om, at silikoneimplantaterne forhindrede, at raketsplinterne trængte ind i kvindens hjerte.

I stedet kunne lægerne nøjes med at indoperere nye implantater, forklarede Govrin.

Kvinden er blevet udskrevet fra hospitalet.

Hentet fra www.politiken.dk Onsdag 16. aug 2006
Ophavsretten tilhører Politiken. Informationerne må alene anvendes til egen, ikke-kommerciel brug.
Artiklen kan findes på adressen: www.politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=470942