To skridt frem, og tre tilbage

Min veninde, hende som jeg ved et uheld tidligere er kommet til at omtale som en røv, blev opereret i mandags. Jeg har ikke set hende endnu, men talte i telefon med hende i går. Hun skyndte sig at fortælle mig, at det slet ikke gjorde spor ondt, ikke mere end en tandrensning hos tandlægen, og at personalet havde været noget så søde etc. etc. Jeg fornemmede, at der alligevel var noget som nagede hende, og det kom da også frem, da jeg spurgte om udfaldet af operationen; om hun var tilfreds med resultatet. Det er hun ikke, det stakkels menneske. Hun var heller ikke videre glad da jeg talte med hende. Hun synes brysterne stadig er for små. Jeg forstår det så ikke helt, for til mig fortalte hun netop, at hun ikke ville have lavet dem specielt store, men bare lidt 'større'. Hun har sikkert set for mange 'før og efter billeder' af silikonebryster, så det hun så som 'almindelige størrelser', i virkeligheden er kæmpestore...undskyld hvis jeg ikke formulerer det videre klart. Jeg tror bare at mange har en ide om at silikonebryster af princip er kæmpekoloenorme, og det er de jo altså ikke. Hvis du bestiller et par 'almindelige små, men pæne, tak', ja så får du sådan et par proppet ind. Det må godt nok være noget nær det værst tænkelige scenario: Man går rundt og er ked af at ens bryster er for små, så betaler man en god formue og gennemlever en del pinsler og ubehageligheder, så de kan blive større, og så bliver de atter 'ikke store nok'. Det er to skridt frem, og tre tilbage.

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal undgå at komme i samme sitiation. Jeg vil bare så nødigt blive skuffet over operationen, for jeg har virkelig set hen til den som noget helt, vildt fantastisk. Skal jeg gribe fat i manden med kniven, og sige at han for alt i verden ikke må give mig små bryster, men endelig skal mase så meget silikone ind som der på nogen menneskelig måde er mulighed for at få presset ind? Eller skal jeg håbe på, at han ER erfaren nok til at vurdere, om den ønskede størrelse nu også passer til mig. Det var nemlig derfor min veninde fik hendes mindre bryster. Kirurgen prøvede de 'større' først, men syntes så ikke at de passede til hendes kropsfacon...'rammen', som han kalder det. Det er vel i grunden rimeligt nok...eller er det vildt urimeligt, når det er min veninde som betaler gildet? Skal kirurgen eller kvinden bestemme hvad størrelse der skal lægges ind?

Uhhhh! Flere bekymringer og spørgsmål at tage stilling til. Det er torsdag, og det betyder 3 dage til OP. Er det ikke lidt skræmmende, og har jeg ikke lov til at være bare en slille smule bange for det hele? Jeg ved forresten ikke helt hvor store mine bryster bliver. Jeg har bedt om noget i omegnen af en c-skål. Tænk nu hvis kirurgen vurderer, at jeg har så god en ramme, så jeg sagtens kan bære et par Pamela Andersonner. Hjælp! Så bliver jegnok lidt skuffet.