Stor, større, størst

Det første spørgsmål folk stiller mig, hvis jeg fortæller at jeg har fået brysterne udvidet, er naturligvis hvor store de er blevet. Skal jeg være helt ærlig, så var det vigtige for mig ikke hvor store de ville blive, men at jeg rent faktisk ville blive udstyret med et par bryster. I alle de år, hvor jeg har rendt rundt med halvanden a-skål, har stort set alle de bryster jeg har set, som var større end mine, været noget jeg kunne tænke mig. En b-skål, c-skål eller e-skål; jeg var ikke så god til at se forskellen, men jeg kunne altid spore at kvinder havde 'bryster'. Det havde jeg ikke.

Da jeg gik ind til operationen, var det derfor et lettere skud i tågen da jeg sagde til manden med kniven, at jeg gerne ville have en c-skål. Sådan ca. lige midt imellem, og vist nok det Venus fra Milo havde...eller har. Hun står der jo stadig, der midt i muslingen uden sine arme. Nå, men eftersom manden med kniven påstår, at han ingen forstand har på skålstørrelser, kunne vi jo kun gå ud fra 'sådan-et-par-pæne -bryster-som-er-større-ser-naturlige-ud-
og-er-flotte-skalaen'. At jeg prøvede silikoneklumperne i en c-skål inden operationen er en helt anden snak, og det tog manden med kniven sig åbantbart ikke af.

Andre har spurgt om mine bryster er blevet MEGET store, for de synes jeg snakker meget om dem. Ja, for mig er de koloenormt store, for jeg har jo altså aldrig haft ret meget mere end ingenting hængende der foran ... undtaget de år hvor jeg gav den som højtydende ammeko. Andre vil sikkert beskrive dem som 'helt almindelige'. Jordan og Pamela anderson vil sikkert mene de er små, og sådan er vi jo så forskellige i vores vurdering af stort og småt.

Jeg har selv gået rundt og fortalt folk, at jeg er blevet til en c-skål, og har også iført mig selv en BH med sådan en mærkat hver eneste morgen. Jeg har prøvet at måle mit brystparti, med et grundlæggende brysteskema fra en sød veninde som udgangspunkt, men jeg kunne ikke helt hitte rede i målebånd og centimeter. Jeg fik mig selv til at være alt fra en lille b-skål til en e-skål, så jeg var klar over, at jeg havde begået en fejl undervejs. De to nye BH-er har strammet lidt, men fordi jeg jo altså har yderst begrænset erfaring med den slags udstyr, har jeg ikke været klar over om bh'er bare gør sådan, eller det var en forkert størrelse. Jeg gik dog ud fra, at der var et eller andet som ikke passede, når jeg om aftenen kunne se nydeligt aftryk af syningerne og blondemønsteret fra bh-skålen på mit bryst. Jeg trak også vejret ubeskriveligt meget lettere, når jeg fik hylsteret knappet af. Måske alverdens kvinder med bryster har lært at leve med sådanne pinsler, eller måske c-skålen var for lille.

I dag tog jeg så mod til mig, for mod skulle der tages, og gik ind og fandt mig en ældre kvinde i undertøjsafdelingen i et af byens førende stormagasiner. Damen bag disken blev lettere irriteret over at jeg ikke helt vidste hvilken størrelse jeg var.

-Jamen, hvad plejer du at bruge, spurgte hun.

-Øhm, tja...en c-skål, røg det så ud af mig.

Hun var ikke typen jeg følte trang til at fortælle om min operation, og det ville have krævet en alt for omstændig løgnhistorie, hvis jeg havde fortalt hende sandheden om min gamle skålstørrelse. Nå, men jeg blev sendt ind bag gardinet i et af prøverummene, og damen studerede mit bh-iførte brystparti. Heldigvis havde jeg taget min 'bedre' bh på i dagens anledning, så den var fra det konkurrende og mindst lige så førende stormagasin længere nede ad gaden. Min anden bh er en billig las fra det loakle discountsupermarked, og var forresten lige så god som den dyrere. Den var dog næppe blevet godkendt af kvinden i undertøjsafdelingen.

Tilbage til prøverummet:

Kvinden hev lidt i mine stropper og rettede dem til, og sagde så at jeg skulle have en noget større bh. Hun gav et lille klik med tungen, som når man har noget siddende mellem bagtænderne, og forsvandt ud bag gardinet. 30 sekunder senere vendte hun tilbage med et cirkustelt; et sort cirkustelt. Hun gav mig teltet, og sagde at jeg skulle prøve det som et udgangspunkt. Hold da helt fest! Den var alt for stor. Jeg ringede på en lille dørklokke i prøverummet, som signal om at jeg var forsvarligt pakket ind i bh'en, og så stod den gode bh-fe der igen. Hun hev atter lidt i stropperne, rettede til, klikkede med tungen, og forvsandt igen. Kort efter var hun tilbage med en hvid bh. Lidt mindre, lovede hun. Den var meget bedre. Sad som jeg går ud fra en bh skal sidde, og jeg kunne endda trække vejret. Den havde heller ingen irriterende syninger eller blonder hen over brystet, så den kunne jeg lide. Jeg ringede efter bh-feen igen. Hun klikkede en del da hun så mig, strammede stropperne lidt, og sagde så at det var den rigtige størrelse. Jeg måtte så have hende til at fortælle hvad det VAR for en størrelse hun havde proppet mig ind i.

-70 DD, sagde feen uden at klikke med tungen.

70 DD, jeg var lige ved at besvime. SÅ store synes jeg slet ikke mine bryster er, men det må de jo være.

Men nu kan jeg altså svare når folk spørger. Jeg ved bare ikke om jeg har lyst til at klassifisere min bryster på den måde. -De er store og flotte, og jeg er glad for dem. Lyder det ikke meget bedre end 70 DD? Det kunne lige så godt være en motorstørrelse på en traktor, og det er de jo ikke. De er en udvidelse af min selvtillid og mit selvværd, og det kan ikke måles i a, b, c eller d-skåle. De er 'store nok' og jeg er 'glad for dem'. Det er den størrelse de har. Basta!