Når ret skal være ret

Jeg har aldrig gået til ballet, og heller ikke fået mange lektioner i takt og tone, så jeg glemmer sgi' at rette ryggen. Med de små bryster blev det nærmest en del af min personlighed, den runde ryg, men jeg havde jo heller ikke så meget at skyde frem med. Det har jeg nu, men jeg skal hele tiden minde mig selv om at jeg skal rette ryggen. Ikke kun for at udstille det nye forparti, men også fordi ryggen jo har bedre af at være rettet ud, end foldet sammen. Lige efter operationen huskede jeg det hele tiden, og gik rundt og buede den anden vej. Nu husker jeg det kun hvis jeg lige kommer forbi et spejl eller en butiksrude, men ellers er jeg hurtigt tilbage i den gamle facon.

Den buede ryg er helt klart en dårlig vane, som jeg håber på at slippe af med. Hvad gør man? Skal jeg binde en seddel om tommelfingeren, skal jeg gå med bøger på hovedet, binde brædder på ryggen, begynde til seniorballet, og håbe at jeg fortsat kan opnå en ordentlig holdning...eller er det allerede for sent? Det er surt, hvis det er. Jeg kan i hvert fald se hvor meget bedre de større bryster kommer til deres ret, når jeg retter mig op, trækker skuldrene tilbage, og så forresten trækker maven ind. Sidstnævnte problem har absolut intet med dårlig vane at gøre; altså bortset fra at jeg spiser for meget. Hvis jeg derimod ikke retter mig op, men hænger som jeg har gjort i 20 år og en sommer, ja så forsvinder brysterne stort set. Der er ikke noget at sige til hvis jeg følte mig fladbarmet med en a-skål, når en c-skål stort set forsvinder som dug for solen lige så snart jeg runder ryg og kaster skuldrene frem.

ALLLLEEEE REEEETTT!!!!!