Skål for de små bryster!

Pludselig synes jeg jeg ser dem allevegne: Store, grimme, silikonebryster. Sådan nogle halve grapefrugter, som er klistret på med hobbylim...sådan ser det i hvert fald ud. Altså det er ikke på gaden jeg render ind i dem, men i ugeblade, tvannoncer, film på tv etc. Jeg ser silikone overalt. Det er klart, at jeg er fokuseret på andre kvinders brystparti som aldrig før, fordi jeg jagter rundt efter en ide om, hvordan jeg mon selv ser ud mandag aften. Jeg ved hvad jeg har, men jeg aner ikke hvad manden med kniven får bakset sammen til mig. Jeg har også været tilbage og studere 'før og efter-billeder' på plastikkirurgers websites, og hvor jeg før sad med åben mund og polypper af betagelse, sidder jeg nu og rynker på næsen. Ser stort set kun de silikonemodeller som jeg IKKE vil have.



Er det et sidste øjebliks god fornuft som er dukket op, eller er det almindelig opreationsangst garneret med hysteri? Jeg er ellers god og glad og render i dag rundt med en lille t-shirt som på ingen måde dækker for mit manglende brystmål. Det er lidt som om jeg nyder de sidste dage som a-skål i fulde drag, og sørger for at ingen glemmer den del af mig; heller ikke selv om jeg er en lidt større skåludgave næste gang de ser mig.

Hvad er det så jeg i virkeligheden drømmer om at få? Som sagt noget i omegnen af en c-skål, men ellers bare et par bryster som ligner dem jeg har nu til forveksling, og som ser aldeles naturlige ud. Sådan en kloning set gennem et forstørrelsesglas. Mon manden med kniven kan modelere sådan et par?