Aminus

tirsdag, januar 16, 2007

Slut prut!

Ja, jeg beklager at jeg ikke har haft det store at berette om de sidste ... oehm! ... mange maaneder. Maake har min blog overlevet sig selv, eftersom de nye bryster ikke laengere er spor 'nye', og dybest set ikke er noget jeg taenker meget over i hverdagen.

-Aha, taenker den opaeksomme laeser saa maaske.
-Saa havde hun slet ikke brug for de bryster!

Jo, jeg havde. Det at jeg ikke taenker over dem, er nemlig et kaempe skridt fremad i forhold til de dage, hvor jeg dagligt graemmede mig over mine smaa grimme bryster, og virkelig led naar jeg skulle passere et spejl. Det gjorde ondt, og jeg foelte mig meget deform. Det goer jeg ikke laengere. Nu er jeg helt godt tilfreds med den krop jeg render rundt med. Jeg er altsaa ikke blevet en struttende Dolly Parton, som udstiller udstyret ved enhver given lejlighed. Jeg er til gengaeld sluppet af med en del af mindrevaerdet, og derfor blevet en gladere mig.

Har jeg forresten ikke trampet rundt i det her et par gange foer?

Det er derfor jeg overvejer om min blog er et afsluttet kapitel. Der er ikke saa meget mere at skrive om. Jeg ville gerne dele min viden med andre i samme baad, eller maaske nogle af de folk, som render rundt med fordomme om kvinder med sillikonebryster. Dybest set maa jeg konstatere, at jeg ikke har faaet mange kommentarer paa min blog. Mest fra firmaer som har sat aandsvage reklamelinks ind, og saa nogle faa fra gode venner. Maaske har jeg ikke solgt min blog de rigtige steder. Maaske er jeg jordens eneste kvinde, som har haft saa store skrupler og saa mange tanker vedroerende min operation.

Pyt nu med det!

Jeg kan altsaa ikke love at bloggen her i fremtiden vil blive opdateret jaevnligt. Hvad jeg derimod gerne vil love er, at jeg saa laenge jeg har adgang til bloggen, ogsaa vil soerge for at besvare alle relevante kommentarer. Enhver kvinde eller mand som har spoergsmaal til mig vedroerende silikonebryster, er velkommen til at sende mig en mail.

Ja, ja, ja! Alle perverts behoever forresten ikke goere sig den store ulejlighed at skrive til mig...altsaa med de har noget relevant at spoerge mig om. Advarsel: Jeg er god til at svare igen!

Slut, prut finale...og saa lever de forhaabentligt lykkeligt til mine dages ende












tirsdag, november 07, 2006

Ingen nyheder er gode nyheder

Ja, jeg har altsaa ikke det store at berette om i dag. Undskyld forresten de manglende danske bogstaver, men jeg befinder mig ved en computer, som ikke besidder den aedle kunst at skrive den slags.

Som sagt ingen nyheder. Manden med kniven ville sikkert betegne min situation som, at jeg er 'faldet paa plads'. Brysterne ser ud til at befinde sig helt godt med den stoerrelse de nu har. Jeg har konstateret, at jeg ikke besidder det her gen, som faar kvinder til at haenge deres bryster saadan ca. udenpaa toejet. Jeg broeds mig ikke helt om at vaere udringet, og nu har jeg jo ellers noget at fylde ringen ud med. Maaske var det en af grundene til, at jeg fra naturens side kun blev udstyret med et par mindre bryster. Jeg ville alligevel kun bruge dem til at fodre boern med. Jeg har derfor heller ikke indkoebt tonsvis af nyt toej, men futter stadig rundt i de gamle udrangerede t-shirts. Jeg modtager ingen ekstra opmaerksomhed eller kommentarer om mit brystparti, Maaske lige netop paa grund af de gamle t-shirts og den manglende kavalerudgangsudstilling, men dybest set er alting som det var foer operationen. Den eneste forskel er, at jeg i dag ikke krymper mig sammen naar jeg stoeder paa mit eget spejlbillede i noegen tilstand. Jeg er glad for at have noget at strutte med, og det var jo lige praecis derfor jeg fik det gjort: For min skyld!

tirsdag, september 05, 2006

Brysterne holder fridag

Selv om mine silikonebryster ikke helt kan sidestilles med en bh med indlæg, så kan det faktisk godt lade sig gøre, at sætte dem lidt på vågeblus. Altså, jeg kan selvfølgelig ikke knappe dem af, som med en bh, men jeg kan tildele dem mindre opmærksomhed, hvis jeg nu ikke lige gider dem.

Eller som i dag, hvor jeg rent faktisk syntes de trængte til en fridag. De sidste par uger har de stakkels to størrelser været travlt ophængt i en af de mere stramtandede brystbeholdere, som på det nærmeste har givet vabler i ophænget. Den bløde og behagelige bh havde sneget sig ned i bunden af vasketøjskurven, og med sommerferie og 'gider-ikke-en-skid', har det været så som så med daglig fransk vask og strygning. Der var altså kun de toptunede modeller at vælge imellem i undertøjsskuffen, og den slags kan godt blive lidt for besnærende i længden. Det lyder måske som en bedre vittighed, men på mine mere aktive dage, så giver de skide bøjle-skub-dem-op-under-hagen-bh'er altså vabler. I dag besluttede babbedutterne og jeg derfor, at det var på tide med en fridag.

Nul bh!

I stedet iførte jeg mig en undertrøje med sådan et støttende busteophæng. Aner ikke hvad den slags kaldes på fint dansk, men jeg plejer at kalde det for en indbygget tagrende på vrangen, som man lige kan hægte brysterne op i. Det er ikke den totale støtte og spændetrøjefastspænding, men det føles rart og blødt, og de bliver holdt rimeligt på plads. Det var lige hvad vi trængte til i dag, alle tre, så sådan blev det.

Når man render rundt med sådan et par befriede hængepatter i en udrangeret t-shirt, er der ikke en kat som ville drømme om, at der er tale om silikonelunger.

Hvem ville vel betale en formue for at lade sit brystparti udstoppe, for så blot at lade det hænge og daske i den mondering????

Silikonebryster i forklædning. Man føler sig næsten som en hemmelig agent ... men også kun næsten.

torsdag, august 24, 2006

Farvel til en særlig mand



Så blev det dagen i dag hvor, manden med kniven skulle beundre sit værk på min overkrop for sidste gang. Jeg har faktisk været lidt trist over denne sidste undersøgelse, fordi det et eller andet sted er afslutningen på en epokegørende del af mit liv. Masser af opmærksomhed, privathospitalets særbehandling, undersøgelser, operation, chokerende begejstring, søde sygeplejersker og det at være i hænderne på en af landets førende kirurger. Med undersøgelsen i dag, er jeg ligesom gået fra at være noget ganske særligt, til at blive en kvinde med et sæt helt almindelig bryster, som ikke en kat har tænkt sig at give ret meget opmærksomhed i fremtiden.

Jeg havde så absolut ikke tid til vemod eller tårer, da jeg mødte op på privathospitalet. Ungerne og jeg havde været på en udflugt til en forlystelsespark et sted i nærheden hele formiddagen , og fordi regnen havde stået ned i lårtykke stråler, lignede vi allesammen fordrukne mus. Ungerne var naturligvis ligeglade, men jeg skulle jo ind og betræde de bonede gulve på hospitalet. Ikke at alle mennesker er unge og smukke der, men der hersker, på sådan en lettere hørmende måde, en form for stil. Jeg lod ungerne vente i bilen, men faldt alligevel lidt ved siden af med mit uldvåde hår, min store gennemblødte regnfrakke, og de bare ulakerede tæer i de fodformede sandaler. Jeg havde faktisk rettet lidt op på min makeup i bilen, men det var sådan ligesom lettere overflødigt. Regnfrakken tog hovedparten af opmærksomheden.

Manden var kniven så heldigvis ud til at være ligeglad med håret og regnfrakken. Han kunne ikke vente til jeg havde fået krænget t-shirten af, så han kunne sætte hænderne - ikke at forveksle med 'tænderne' !!! - på mine bryster. Rent proffesionalt naturligvis, men jeg følte alligevel en eller anden form for barnlig glæde, ved de sædvanlige julelys i hans øjne, da han genså sit værk.

Nu føler jeg selvfølgelig efterhånden at vi kender hinanden, han og jeg, men det er alligevel også en anelse ubekvemt, at der sidder en midaldrende mandsperson foran mig med strålende øjne, mens han ihærdigt klemmer mine bryster, vejer dem i hænderne, stryger fingrene over arrene, som ikke engang min mand har rørt ved, og med en lettere grødet stemme bekandtgør, at han er 'yderst tilfreds'.

Jeg fortalte ham om mine succesfulde bh-indkøb, og dælme om han ikke påstod, at jeg ikke kunne være en dobbelt D.
-Det er jo nogle store bryster. Jeg kan ikke tro, at du er en dobbelt D, sagde han.
Jeg havde nær tvunget mærkatet på min bh op i næsen på ham, men gav ham i grunden ret. Jeg synes heller ikke jeg ligner 'et par gevaldige patter', men et par helt almindelige. Alt andet lige, så ER det en dobbelt D bh jeg har på, og den almindelig D-skål som jeg købte i Danmark, den ER altså for lille. Manden med kniven mente det skyldes mine brede skuldre, at jeg ikke virker så 'stor' som jeg måske er. Jeg er heldigvis ligeglad, for som sagt er de 'store nok'.

Manden med kniven gav mig hånden til farvel, og sagde at han ikke kunne garantere, at han stadig var der, hvis jeg ville have silikoneklumperne udskiftet om 20 år. Han mener heller ikke det bliver nødvendigt; de skulle gerne holde resten af mit liv .... lad os se om de kan klare mosten til jeg bliver 114, sådan som min plan er.

tirsdag, august 22, 2006

Lortedag!

Hverken mere eller mindre, og det har rent faktisk intet som helst med brysterne at gøre

onsdag, august 16, 2006

En fordel ved udbygget forpart

En sød veninde gjorde mig opmærksom på vedlagte artikel. Jeg føler mig naturligvis langt bedre tilpas, nu jeg ved, at jeg har fået en delvis, lettere skudsikker vest indbygget. Måske det kan være et argument, som jantelovstilhængere vil have lettere ved at acceptere.....:



Silikonebryster redder kvinde fra Hizbollah


En israelsk kvinde undgik at blive dræbt af en Hizbollah-raket: Hendes brystimplantat stoppede dødelig splint fra raketnedslaget.


En 24-årig israelsk kvinde var centimeter fra den visse død, da silikoneimplantaterne i hendes bryster reddede hendes liv.

Silikonen forhindrede en stålsplint fra en raket, affyret af den libanesiske Hizbollah-milits, i at bore sig ind i hendes hjerte.

»Hun blev reddet fra at dø«, siger talsmanden fra det nordisraelske Nahariya Hospital ifølge Reuters.

Fik nye implantater
Nahariya-lægen, Jacky Govrin, siger, at han aldrig har hørt om et lignende tilfælde, men at der ikke er nogen tvivl om, at silikoneimplantaterne forhindrede, at raketsplinterne trængte ind i kvindens hjerte.

I stedet kunne lægerne nøjes med at indoperere nye implantater, forklarede Govrin.

Kvinden er blevet udskrevet fra hospitalet.

Hentet fra www.politiken.dk Onsdag 16. aug 2006
Ophavsretten tilhører Politiken. Informationerne må alene anvendes til egen, ikke-kommerciel brug.
Artiklen kan findes på adressen: www.politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=470942

tirsdag, august 15, 2006

Man kan vænne sig til så meget

Tænk, det er lige gået op for mig, at jeg har glemt brysternes 2. fødselsdag: I lørdags var det 2 måneder siden jeg fik dem.

De er ved være 'faldet til', som manden med kniven siger, selv om han nok mener noget andet med at 'falde'. Jeg er ved at vænne mig til dem, og synes faktisk de er helt rare at have hængende. De bliver tydeligvis aldrig den helt store euforiserende oplevelse af ekstra opmærksomhed og ekstreme udvidelser af sexlivet, som det af og til bliver påstået i de kulørte blade .... hvis man da ellers læser den slags ..... men selvsikkerheden og det personlige velværd er altså blevet øget.

Ikke at jeg går rundt og føler mig hævet over alle andre på grund af mit brystparti, men jeg har ikke længere den stikkende smerte af mindreværd og misundelse, når jeg ser et par 'gode bryster'. Jeg føler mig god nok, også selv om der findes masser af bryster som er kønnere end det sæt jeg render rundt med. Jeg glemmer naturligvis aldrig hvad mine bryster er lavet af, eller hvor de kommer fra, men jeg tror som også nok jeg er ved at vænne mig til den del af dem. Det gør mig ikke så meget at jeg har 'silikonepatter'. Det var jo den eneste mulighed jeg havde for at få de større bryster som jeg havde brug for, men som naturen ikke havde udstyret mig med på forhånd..

Det føles absolut ikke som om de 'altid har været der', men jeg synes bestemt det mirakuløse døgn på sygehuset burde ligge mere end 2 måneder tilbage i tiden.