Kunsten at købe en BH

Jeg har ikke bare små bryster, de er ikke engang samme størrelse. Jeg foretrækker at sige, at det ene er mindre end det andet, frem for at jeg har et som er større end det andet. Under alle omstændigheder er det aldrig sjovt at købe en BH. Jeg har som regel altid sneget mig rundt som en tyv i natten, når jeg har været ude for at købe BH'er. Det er nemlig ikke fordi jeg behøver gå med den slags, men det giver altid lidt fylde, når de to små løftes en smule. Det er nok kun mig selv som bemærker forskellen...men det er som også godt nok. For mig har der altid været et eller andet ydmygende ved at gå rundt og kigge efter BH'er med a-skåle, og endda helst i en lille model. Mange modeller fås slet ikke i så små størrelser. Endelig er der BH'er med 'fyld'. Altså en a-skål som har et ordentligt lag vat, skumgummi eller vand indlagt til at fylde op. Jeg har tre af slagsen, og jeg lover at de bliver de første til at ryge på bålet, når jeg har overstået min operation. Det er fint nok at koble en b eller c-skål på om morgenen, og gå rundt og strutte med skumgummien hele dagen. Jeg føler mig bare altid som en anden Askepot hjemkommet fra ballet, når jeg om aftenen tager dem af igen, og kryber så godt som barmløs i seng. Jeg har aldrig helt forstået hvorfor man kan købe disse 'fyldte' BH'er med både c- og d-skåle. Hvorfor vil man stoppe mere ind, hvis man allerede har fyldet indbygget?
Prøverummene er altid det værste øjeblik. Fordi jeg er så deform som jeg er, er jeg altid nødt til at prøve udstyret inden jeg betaler for det. Uh, jeg hader prøverum. Ikke kun når der skal købes BH'er, men også når jeg prøver almindeligt tøj som involverer overkroppen. Jeg er ofte gået ind i et prøverum fuld af forventning om, at de små bryster slet ikke vil blive bemærket i lige den kjole, t-shirt eller skjorte. Hver eneste gang jeg har forsøgt mig med noget som ikke er voldsomt posende, er jeg dog kommet nedslået ud af prøverummet igen. Spejlene råber til mig fra alle sider, og minder mig om den flade barm. Der har været tårer, og i dag undgår jeg helst prøverum. Det er selvfølgelig godt for tøjbudgettet, men ikke så godt for selvtilliden. En enkelt gang prøvede jeg en rigtig lækker stropløs kjole (Ja, jeg burde vide bedre, men jeg troede at måske....) Ekspedienten kom ind og kiggede, og gloede helt klart på det område barmen normalt sidder. Hun var selv en stor størrelse, og havde altså rigeligt til både gården og gaden. Jeg syntes faktisk godt kjolen kunne gå an, men kom med en lille kommentar om, at det måske ikke så helt godt ud at der hang lidt flæsk ud ved ryggen. Ekspedienten svarede at det sikkert var rigtigt, 'især når man ikke havde andet at fylde kjolen ud med'. Av! Den sad lige i brystkassen, og jeg behøver nok ikke fortælle, at jeg ikke købte den 1500 kroner dyre kjole.